Vi skal søge de stærke demokratiske fællesskaber.

Der er et før og efter Putins krig i Ukraine, som oplever, at alt fra hospitaler til teatre – symboler på menneskelig overlevelse og glæde – henlægges i ruiner.

Krigen er en påmindelse om, at vi skal søge de stærke demokratiske fællesskaber. Derfor skal vi afskaffe forsvarsforbeholdet. Ikke fordi det vil stoppe den forfærdelige krig i Ukraine, ­men fordi vi skal ruste os til, hvad vi kan og vil blive udfordret af i fremtiden.

SF stod bag forsvarsforbeholdet i sin tid. Det skete i en tid, hvor ingen anede, hvor EU-­samarbejdet var på vej hen. I dag ved vi, at det er en fordel for et lille land som Danmark at sidde med der, hvor beslutningerne træffes. Forbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke deltager i den militære del af EU­-samarbejdet på forsvarsområdet.

Kommer vi af med forsvarsforbeholdet er samarbejdet fremover frivilligt og mellemstatsligt. Det be­tyder, at hvert land altid selv bestemmer, om det vil deltage i militært samarbejde, mission for mission, og hvert land har vetoret.

Kira Marie Peter-Hansen, Medlem af Europaparlamentet for SF


Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.