Danmark har siden 1993 haft et forbehold over for den del af EU’s samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Det er Danmark, der har valgt at have et forbehold over for EU’s forsvarssamarbejde. Det er formuleret i Lissabontraktaten, der fungerer som en slags grundlov for EU. I en såkaldt protokol forklares det, at Danmark ikke deltager i ”Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”.

Her kan man læse, at det betyder to ting. For det første har Danmark hverken stemmeret eller vetoret på området. For det andet kan Danmark ikke deltage i projekter og operationer og skal derfor ikke betale penge eller yde militære bidrag.  

Tre trin

Det vurderes fra sag til sag, om forsvarsforbeholdet gælder. Den vurdering består af tre trin:

1. Er der tale om en retsakt, altså en EU-lovgivning?
2. Er beslutningen baseret på artikel 26, stk. 1 eller artiklerne 42-46 i EU-traktaten (se boks)?
3. Har beslutningen indvirkning på forsvarsområdet?

Forsvarsforbeholdet gælder kun, hvis svaret er ja på alle tre spørgsmål, og så kan Danmark ikke være med i den konkrete sag.

Våben til Ukraine

Danmark kan uanset forbeholdet deltage i civile missioner som for eksempel opbygning af retsvæsen, grænsekontrol og civil administration. Indtil videre har store dele EU’s forsvarspolitik drejet sig om områder, hvor Danmark godt kan og har deltaget. Det gælder blandt andet forskning, industrisamarbejde, transport, nødhjælp, sikring af EU’s ydre grænser og cybersikkerhed.

Senest har Danmark været med til at sende våben til Ukraine i EU-regi. Det var en beslutning, som ikke hørte ind under de dele af traktaten, som Danmark har forbehold overfor.

BOKS 1: PROTOKOL 22 I LISSABONTRAKTATEN (OM DANMARKS STILLING) ARTIKEL 5 Pro
Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark deltager derfor i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.

For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.

BOKS 2: FORBEHOLDETS PARAGRAFFER
Forsvarsforbeholdet gælder retsakter, der baserer sig på (har hjemmel i) seks artikler i EU-traktaten:

– Artikel 26.1 giver stats- og regeringslederne ret til at fastlægge mål og retningslinjer for forsvarsområdet.
– Artikel 42 definerer sikkerheds- og forsvarspolitik som en del af den fælles udenrigspolitik.
– Artikel 43 sætter ramme for, hvad militære midler kan anvendes til.
– Artikel 44 muliggør at militære opgaver kan overdrages til en gruppe af EU-lande.
– Artikel 45 handler om deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur som samordner mål for indkøb af våben og militært udstyr.
– Artikel 46 handler om deltagelse i Det Permanent Strukturerede Samarbejde (PESCO).

BOKS 3: AKTUELLE MILITÆRE OPERATIONER, HVOR DANMARK IKKE ER MED
– Træning, overvågning og minerydning i Bosnien Hercegovina.
– Overvågning, våbenembargo og forhindring af menneskesmugling ud for Libyen og træning af landets kystvagt.
– Bekæmpelse af pirater ud for Somalia.
– Militære træningsmissioner i Mali, Somalia, Mozambique og Den Centralafrikanske Republik. EU-operationen i Mali blev afblæst den 12. april, efter at franske tropper blev trukket hjem i februar. 105 danske soldater, som var under fransk kommando men uden om EU-missionen, blev trukket hjem i januar.

BOKS 4: CIVILE MISSIONER, HVOR DANMARK ER MED
Danmark bidrager med blandt andet politifolk, jurister og administratorer i otte af 11 igangværende civile EU-krisestyringsmissioner, som går ud på at styrke retsvæsenet, forvaltningerne og grænsekontrollen i Kosovo, Georgien, Somalia. Niger, Ukraine, Irak, Libyen, Gaza.

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.