Vi skal beholde forsvarsforbeholdet.

De EU-begejstrede partier kobler spørgsmålet om Danmarks EU-forbehold til Ruslands invasion af Ukraine. Det er uhæderligt, for de ved udmærket godt, at Danmarks sikkerhed i denne situation varetages af NATO. Man forsøger simpelthen at udnytte frygten og presse danskerne til at stemme ”ja”.

Forbeholdet blev indført for 30 år siden som danskernes værn imod unionsudviklingen hen imod Europas Forenede Stater. Det har været en garanti imod, at de EU-glade partier kunne føre Danmark i den retning. Erfaringen, siden forbeholdene kom til, har vist, at EU breder sig ud over mere og mere. Forbeholdene er sidste skanse på de udvalgte områder.

En afskaffelse vil i bedste fald koste flere penge uden at gøre nytte. I værste fald kan det lede til en svækkelse af NATO og opbygningen af en parallel forsvarsstruktur i EU. Det er ikke i Danmarks interesse.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige


Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.