Musketér-ed i NATO og solidaritet i EU
Både i NATO og EU forpligter landene sig til at hjælpe hinanden, hvis de bliver angrebet. Danmark kan være med begge steder uanset forsvarsforbeholdet.

Kernen i forsvarsalliancen NATO er artikel 5, som kaldes musketér-eden. Ifølge den er et angreb på et medlem et angreb på alle. Derfor skal alle medlemmer komme landet, der er under angreb, til undsætning med militær magt. Hjælpen skal være i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51 om retten til selvforsvar. Artikel 5 er blevet udløst én gang: I bekæmpelsen af Al-Quaida og Taliban i Afghanistan efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
Uanset om danskerne stemmer ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, er Danmark forpligtet til at hjælpe de øvrige 29 NATO-lande, hvoraf 21 er medlemmer af EU. Danmark er hverken forpligtet til eller forhindret i at bistå alliancefrie lande som Finland, Sverige, Østrig, Irland, Malta og Cypern, hvis de bliver angrebet.
Bistand og solidaritet i EU
Ligesom i NATO er EU-landene forpligtet til at hjælpe hinanden, hvis et af dem bliver angrebet. Medlemslandene skal ifølge EU-traktaten yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, men ikke nødvendigvis med våben og soldater. Hjælpen skal også her være i overensstemmelse med FN-pagtens artikel om selvforsvar.
Danmark og de øvrige EU-lande er desuden enige om at komme hinanden til undsætning, hvis de udsættes for terror, naturkatastrofer eller en menneskeskabt katastrofe. Hvis hjælpen skal omfatte militær støtte, kræver det en særskilt beslutning. Her gælder det danske forbehold ikke.
BOKS 1: KORT OM NATO
Den Nordatlantiske traktatorganisation (North Atlantic Treaty Organisation) blev oprettet i 1949 som et politisk og militært forsvarssamarbejde med Danmark som et af de 12 oprindelige medlemslande.
NATO har i dag 30 medlemslande: USA, Canada og 28 lande i Europa, inklusiv Tyrkiet. Nordmakedonien blev som det seneste optaget i 2020. NATO-landene gennemfører fælles militære øvelser, standardiserer våben og militært udstyr og har fælles kommando, kontrol og kommunikationscenter.
NATO oprettede i 2002 en særlig reaktionsstyrke kaldet NRF (NATO Response Force). Den blev i 2014 udvidet med en kampklar styrke, kaldet Very High Readiness Joint Task Force (VJTF), som kan rykke ud med to til tre dages varsel. Reaktionsstyrken omfatter samlet op til 40.000 soldater.
EU ønsker at oprette tilsvarende kampgrupper på op til 5.000 soldater.
Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.




