Ukraine som anledning

Ja: Ruslands invasion af Ukraine er en vigtig grund til, at Danmark skal tage stilling til, hvordan vi vil indgå i forsvarssamarbejdet i EU.

Nej: Ja-siden udnytter situationen i Ukraine til at få sit ønske om at afskaffe forbeholdet igennem.

Et mellemstatsligt samarbejde

Ja: Der er ikke noget at tabe ved at stemme ja. Danmark vinder indflydelse og har vetoret over for nye forslag, fordi EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt. Det kræver en ændring af EU-traktaten at gøre forsvarssamarbejdet overstatsligt – og i Danmark en ny folkeafstemning.

Nej: Samarbejdet er lige nu mellemstatsligt, men flere lande presser på for et meget tættere og mere overstatsligt samarbejde – også på forsvarsområdet. EU-Kommission lægger op til, at det skal være nemmere for lande at afstå fra at stemme, så de ikke bremser andre landes planer.

Dansk indflydelse i EU’s forsvarssamarbejde

Ja: Danmark får formelt stor indflydelse ved at kunne stemme. Uformelt er det også et vigtigt signal, at Danmark ønsker at deltage fuldt og helt i samarbejdet. Danmarks vetoret er sikret, så der er ingen risiko for at blive stemt ned.

Nej: Danmark er et lille land, der ikke kan få væsentlig indflydelse på EU’s forsvarssamarbejde. Tyskland og Frankrig kommer til at bestemme, og det kan blive svært for Danmark at sige nej til deres ønsker.

NATO og EU

Ja: EU og NATO er et både og. Ikke et enten eller. USA og de øvrige NATO-partnere ser faktisk gerne, at EU-landene tager et større ansvar i NATO.

Nej: Nogle mener, at EU’s forsvarsambitioner vil skade sammenholdet i NATO. Andre at EU’s forsvarssamarbejde er overflødigt på grund af vores NATO-medlemskab.

Danmarks naturlige allierede

Ja: EU-landene er Danmarks naturlige allierede. Landenes interesser i forskellige dele af verden er ikke en svaghed, men en styrke. Mange påpeger, at USA orienterer sig mere mod Asien og mindre mod Europa.

Nej: Nogle mener, at Danmark bør orientere sig mod USA, Canada og Storbritannien for at kunne varetage sine interesser, for eksempel i Arktis og Nordsøen. Andre mener, at Danmark bør foretrække FN og eventuelt et stærkere nordisk forsvarssamarbejde.

Et stærkere militær i EU

Ja: Det er en fordel, hvis EU-landene kan få en stærkere udenrigspolitik, der bakkes op af militære muskler. EU har brug for at kunne agere uafhængigt af USA, hvis en præsident som Donald Trump kommer til magten igen.

Nej: Nej-sigerne på venstrefløjen er generelt modstandere af oprustning i både EU og NATO. Nej-sigerne på højrefløjen mener typisk, at det er NATO og ikke EU, der skal styrkes. Alle er optaget af, at EU ikke får mere indflydelse på dansk forsvarspolitik på bekostning af Folketinget.

Militære aktioner ude i verden

Ja: Formålet med folkeafstemningen er, at Danmark skal kunne deltage i EU’s militære missioner, projekter og aktioner. Danmark kan altid takke nej til at deltage i konkrete aktiviteter.

Nej: Mange er bekymrede for, hvilke projekter Danmark kommer til at støtte økonomisk og militært. EU har hidtil haft fokus på at støtte missioner på fransk initiativ i lande i Afrika.

Afskrækkelse af Rusland

Ja: EU’s sammenhold om forsvars- og sikkerhedspolitik er med til at afskrække Rusland.

Nej: EU’s forsvarssamarbejde er ikke relevant som territorialt forsvar og kan ikke afskrække Rusland.

PESCO

Ja: Danmark skal med i PESCO, men regeringen har endnu ikke konkrete planer om, hvilke PESCO-projekter Danmark skal deltage i.

Nej: Danmark skal ikke med i PESCO. Mange lægger vægt på, at Danmark kan deltage i parallelle projekter om for eksempel cyberforsvar eller træningsmissioner i FN, NATO eller andet regi.

Vi kender ikke fremtiden

Ja: Med et ja får Danmark indflydelse på, hvordan EU’s forsvarssamarbejde skal se ud i fremtiden.

Nej: Vi risikerer at stemme ja til et samarbejde, som vi ikke ved, hvordan udvikler sig i de kommende år.

En ny folkeafstemning

Ja: Regeringen har lovet en ny folkeafstemning, hvis der nogensinde kommer et forslag om at skabe et overnationalt forsvarssamarbejde i EU.

Nej: Hvis vi stemmer nej, så kan der sagtens komme en ny folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hvis vi stemmer ja, så er det en endelig beslutning om, at Danmark deltager i EU’s forsvarssamarbejde.


Du kan læse argumenter fra alle partier i Folketinget her.

I forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående argumenter, har vi fået respons fra følgende organisationer: Europabevægelsen, Content Marketing Advice, Nyt Europa, Folkebevægelsen mod EU og ”Tid til fred – aktiv mod krig”.


Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.