I 1947 underskrev Storbritannien og Frankrig Dunkirk-traktaten om forsvarssamarbejde. De to skulle stå sammen, hvis Tyskland igen ville gå til angreb. Det var fem år før grunden blev lagt til dagens EU med Kul- og stålunionen, og to år før NATO blev til. Belgien, Nederlandene og Luxembourg tilsluttede sig 1948 samarbejdet, der skiftede navn til Bruxelles-traktaten.

Vestunionen

De fem lande oprettede Vestunionen (VU), som fra 1950 kom til at hedde Den Vesteuropæiske union (VEU), efter at NATO var etableret i 1949. Meningen var at udvikle et fælles forsvar med fælles militær kommando. Men den plan blev stemt ned i det franske parlament i 1955. Den Vesteuropæiske Union forsvandt i 1950’erne ind i skyggen af forsvarsalliancen NATO og det økonomiske samarbejde i EF, som var begyndt at tage form.

Dansk forbehold

Først med Maastricht-traktaten i 1993 blev udenrigs- og sikkerhedspolitik formelt et anliggende for EU. Det blev besluttet, at udenrigs- og sikkerhedspolitik på sigt kunne føre til et fælles forsvar. Danmark tog forbehold over for deltagelse i det militære samarbejde.

Opgaver fra VEU

Fra 1990’erne indførte EU-landene trinvis nye sikkerheds- og forsvarspolitiske midler og mål, blandt andet ved at overtage de såkaldte Petersberg-opgaver fra VEU. Det er en række humanitære- og fredsbevarende opgaver, der senere er blevet skrevet ind i Lissabontraktaten.

Kampstyrker

I 1999 vedtog EU-landene som overordnet mål at kunne udsende 50-60.000 soldater i op til et år. Derefter fulgte en aftale med Tyrkiet, som gav EU ret til at benytte de NATO-baser, som NATO ikke selv bruger. I 2004 oprettede EU Det Europæiske Forsvarsagentur, som står for udvikling og indkøb af våben og militært udstyr. I 2007 besluttede EU at oprette kampgrupper på 1.500 soldater. De har dog endnu ikke været i brug.

PESCO

Lissabon-traktaten fra 2009, banede vej for Det Permanent Strukturerede Samarbejde (PESCO), og EU fik en udenrigstjeneste. Lissabon-traktaten forpligter også medlemslandene til at styrke deres militære kapacitet og at komme hinanden til undsætning ved angreb. Indtil da var formuleringen i traktaten, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken kan føre til et fælles forsvar. Den blev nu ændret til, at den vil føre til et fælles forsvar.

Det strategiske kompas

Den Vesteuropæiske Union (VEU) blev endeligt opløst i 2011, og EU overtog dens opgaver. I 2016 vedtog EU en global strategi for alle EU’s politikker. Den blev opdateret kort efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 under titlen Det Strategiske Kompas.

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.