EU som forsvarsunion – et projekt under opbygning
Det forsvarspolitiske samarbejde i EU er ikke en færdig konstruktion. Hvordan det konkret kommer til at udvikle sig, står ikke klart inden folkeafstemningen den 1. juni.
EU’s forsvarssamarbejde skal tage et “kvantespring frem”. Det er ambitionerne, som de beskrives i rapporten Et Strategisk Kompas for sikkerhed og forsvar. Den blev vedtaget af EU-landenes udenrigs- og forsvarsministre den 21. marts i år. Tre dage senere gav alle de 27 stats-og regeringsledere deres tilslutning.
Ambitionen er, at EU skal kunne agere på egen hånd. Det har siden 1950’erne været et fransk ønske, som fik næring, da Donald Trump var amerikansk præsident fra 2017 til 2021. Den franske præsident, Emmanuel Macron, kaldte i 2019 NATO hjernedødt. Det er langt fra vurderingen i rapporten. Dens samlede budskab er, at EU skal kunne mere selv, i samarbejde med eller ved siden af NATO.
EU er udfordret
Det er EU’s interesser uden for EU’s grænser, som fylder mest i rapporten. Den henviser til, at EU’s sikkerhed udfordres på det åbne hav, i luftrummet, i det ydre rum og i cyberuniverset.
Rapporten lægger op til handling på flere områder i de kommende år. Senest ved udgangen af 2022 skal EU lave en analyse af trusselsbilledet i samarbejde med landenes efterretningstjenester.
I 2023 skal EU vurdere og muligvis styrke de overordnede mål for sin militære kapacitet. Der skal desuden vedtages retningslinjer for, hvordan en gruppe af medlemslande rent praktisk kan deltage i militære aktioner, uden at alle er med. Samme år skal EU vedtage en strategi for sikkerhed og forsvar i rummet og senest i 2025 en strategi for maritim sikkerhed.
De lande, som deltager i Det Permanent Strukturerede Samarbejde (PESCO), skal senest i 2025 opfylde de forpligtelser, de har tilsluttet sig. Det er desuden målet, at EU senest i 2025 skal kunne udsende en styrke på op til 5.000 soldater. Muligheden for at udsende kampgrupper på 1.500 soldater har eksisteret siden 2007, men er ikke er blevet brugt.
Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.
