En hær er en landmilitær styrke, som sammen med flåden og luftvåbenet udgør hovedparten af et lands forsvar. Der er ingen klart defineret grænse for, hvor stor en styrke skal være for at udgøre en hær.

I EU-sammenhæng er en hær et politisk begreb snarere end en realitet. Stats- og regeringslederne besluttede i marts 2022, at EU’s kampgrupper senest i 2025 skal omfatte 5.000 soldater, som skal udgøre en hurtig reaktionsstyrke. På lang sigt er målet, at det skal være muligt at udsende 50-60.000 soldater i op til et år. Det mål skal genforhandles senest i 2023.

Landene bestemmer selv

Uanset størrelse vil en EU-styrke bestå af medlemslandenes egne militære enheder. Ligesom det er tilfældet i NATO og FN. Det er op til de enkelte medlemsstater, om de vil stille enheder og materiel til rådighed.

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 42.2 omfatter EU-samarbejdet ”en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd (stats- og regeringslederne, red.) med enstemmighed træffer afgørelse herom.”

EU-Kommissionen samt tyske og franske regeringsledere har de senere år udtalt ønske om en fælles EU-hær.

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.