En vejledende folkeafstemning
Det nationale kompromis fra 1993 slår fast, at EU-forbeholdene kun kan afskaffes ved folkeafstemning.

Da Danmark fik de fire forbehold i 1993, handlede debatten i høj grad om dansk suverænitet. Forsvarsforbeholdet er i den forbindelse særligt, da det handler om at holde Danmark ude af EU’s forsvarssamarbejde, uanset hvordan det udvikler sig.
Forsvarssamarbejdet i EU er fortsat mellemstatsligt, så alle lande har vetoret. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet medfører ikke, at Danmark afgiver suverænitet på området. Det er derfor ikke en folkeafstemning efter grundlovens §20, vi skal til den 1. juni. Når vi alligevel skal stemme, skyldes det, at partierne bag Det Nationale Kompromis om sikkerhedspolitikken har aftalt, at forbeholdene ikke kan afskaffes uden en såkaldt vejledende folkeafstemning.
Regeringen har lovet at afholde en ny folkeafstemning, hvis EU’s forsvarssamarbejde bliver overstatsligt, og Danmark derfor mister sin vetoret.
To gange nej
De to tidligere folkeafstemninger om forbehold handlede om at afgive suverænitet. I år 2000 ønskede et politisk flertal at afskaffe euro-forbeholdet, så Danmark kunne erstatte kronen med euroen. Her var det nødvendigt med en folkeafstemning, da beslutningen ville indebære en dansk suverænitetsafgivelse.
Det samme var tilfældet ved afstemningen i 2015 om at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en såkaldt tilvalgsordning. Med Lissabon-traktaten gik området for det retlige og indre samarbejde nemlig fra mellemstatsligt til overstatsligt. Både i 2000 og 2015 endte afstemningerne med et nej til afskaffelse af forbeholdene.
Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.




