FOLKEAFSTEMNING. Den russiske invasion af Ukraine har skabt en ny virkelighed. På den baggrund mener et flertal af partierne i Folketinget, at det er nødvendigt at tage et opgør med det danske forsvarsforbehold, så Danmark fremover kan deltage i EU’s forsvarssamarbejde. Det kræver en folkeafstemning. Derfor skal vi stemme om afskaffelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022.

Forsvarsforbeholdet blev indført med tre andre forbehold i Edinburgh-aftalen, der blev vedtaget i 1993. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære projekter.

Hvad betyder forsvarsforbeholdet i dag?

Forbeholdet betyder ifølge de fleste eksperters vurdering ikke særlig meget for Danmarks overordnede sikkerhed. Men det har betydning for Danmarks deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde.

Den mest markante praktiske betydning af forbeholdet er, at Danmark ikke deltager i EU’s militære operationer og i det såkaldte PESCO-samarbejde, der blandt skal udvikle fælles forsvarssystemer og våbenteknologi.

Forbeholdets vigtigste politiske betydning er, at den danske regering ikke har stemmeret på de ministerrådsmøder, hvor der er militære spørgsmål på dagsordenen. Det kan få betydning, når en ny udenrigspolitik og forsvarspolitik skal aftales.

Hvis EU i fremtiden får et mere omfattende samarbejde på forsvarsområdet, vil forbeholdet få større betydning.

Argumenter for et ja

Det centrale argument fra ja-siden er, at Danmark skal have mulighed for at deltage fuldt ud i EU’s forsvarssamarbejde. Danmark mister ikke suverænitet

ved at opgive forbeholdet. Forsvarssamarbejdet er nemlig mellemstatsligt, så hvis Danmark deltager i det, har vi vetoret. Argumentet er, at vi vinder ny indflydelse og stadig har vores vetoret, hvis vi er utilfredse med et forslag.

For det andet sker der lige nu store forandringer i EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Det er forventningen, at der bliver langt flere beslutninger, aktiviteter og tiltag, som Danmark vil være forhindret i at deltage i, hvis vi ikke afskaffer forbeholdet.

Argumenter for et nej

Det vigtigste argument fra nej-siden er, at ophævelsen af forsvarsforbeholdet flytter magten internt i Danmark. I dag er det vælgerne der bestemmer. Hvis forbeholdet afskaffes, er det Folketingets flertal, der kan afgive veto eller stemme for nye tiltag i EU.

For det andet sker der store forandringer i EU-samarbejdet på forsvarsområdet. Derfor lyder argumentet, at vi risikerer at sige ja til en udvikling, vi ikke kender retningen på endnu.

Inde i avisen kan du læse mere om:

• Hvordan forsvarsforbeholdet fungerer, og hvad det betyder for Danmark i dag
• Hvordan EU’s forsvarspolitik har udviklet sig
• Hvordan beslutninger træffes i EU
• Hvor EU’s forsvarssamarbejde kan være på vej hen
• Om forholdet mellem NATO og EU
• Om krig i cyberspace og forskningssamarbejde i EU
• En kort præsentation af argumenterne for ja og nej
• Folketingets partier giver deres anbefalinger

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.