Danmark er ikke med i beslutninger om fælles forsvar
PESCO er kernen i EU’s forsvarssamarbejde. Danske ministre er med til møderne, men på grund af forsvarsforbeholdet er de ikke med til at tage beslutninger.
Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark i dag ikke deltager i det strukturerede forsvarssamarbejde kaldet PESCO. Det blev lanceret i 2017 som et mellemstatsligt samarbejde, der blandt andet skal udvikle fælles forsvarssystemer og våbenteknologi, som kan fungere sammen på tværs af landene.
Medlemmerne af PESCO træffer beslutninger på møder mellem landenes udenrigs- og forsvarsministre. Selvom Danmark ikke deltager i PESCO, er den danske regering repræsenteret på møderne. Danmark sidder med ved bordet, når ministrene behandler områder, som Danmark ikke kan være med i på grund af forsvarsforbeholdet. De danske ministre kan udtale sig på møderne, men kan ikke stemme om beslutningerne, og Danmark er heller ikke omfattet af dem.
Danmark er dog med til at finansiere PESCO gennem EU’s forsvarsfond (EDF), som blev oprettet i 2016.
Krav, pligter og investeringer
PESCO-medlemmerne skal senest i 2025 leve op til 20 bindende forpligtelser. Herunder at øge deres investeringer i forsvar, harmonisere krav til forsvarsindustrien og gøre fælles status på forsvarsområdet. Medlemmerne skal desuden sørge for, at militære styrker kan bevæge sig frit mellem deltagerlandene.
Derudover forpligter landene sig til at deltage i mindst ét af 60 projekter inden for områder som cybersikkerhed, træning, maritim sikkerhed og militær mobilitet. Projekterne lægger op til såkaldt forstærket samarbejde, hvor nogle lande går sammen, mens andre holder sig udenfor. Hvert projekt har ét ansvarligt koordinatorland, men PESCO-medlemmerne bestemmer derudover selv, hvilke projekter de ønsker at tilslutte sig.
Stor forskel på deltagelse
Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte EU-lande deltager. For eksempel er Frankrig med i halvdelen af de 60 projekter, mens de baltiske lande kun deltager i tre. Italien, Spanien og Tyskland deltager i henholdsvis 26, 22 og 18 projekter.
20 ud af de 25 PESCO-lande er også medlemmer af NATO. Irland, Finland, Østrig og Sverige, der ellers betragter sig selv som neutrale eller alliancefrie, deltager i henholdsvis to, fire, fem og syv PESCO-projekter.
Malta og Danmark er udenfor
Det femte neutrale land, Malta, har valgt at holde sig helt ude af PESCO og er dermed det eneste EU-land ud over Danmark, der ikke deltager. I november 2020 åbnede PESCO for, at lande uden for EU kan deltage, og i maj 2021 blev USA, Canada og Norge inviteret til at deltage i et projekt om militær mobilitet. Et projekt der i høj grad er blevet til et samarbejde mellem EU og NATO.
Selvom Danmark ikke deltager direkte i PESCO, kan Danmark bidrage på civile områder. Ifølge Forsvarsministeriet bliver det undersøgt, hvordan Danmark eventuelt kan støtte Ukraine på cyberområdet sammen med en koordineret PESCO-indsats. Et såkaldt PESCO+1-samarbejde, fordi det involverer et land uden for PESCO.
Ud over cyberområdet er det fortsat uklart, hvilke projekter den danske regering eventuelt ønsker at deltage i under PESCO, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
BOKS 1: Uklart hvad Danmark vil være med i
Forsvarsministeriet skriver i en mail til denne avis:
”Der er ikke taget stilling til, hvilke PESCO-projekter regeringen ønsker, Danmark skal indgå i. Der er dog flere projekter, der flugter med Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. Det kunne eksempelvis være projekter, der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cyberangreb, gennem udsendelse af cybereksperter, eller projekter, der går ud på at lette militær transport over grænser i EU.”
Boks 2: Sikkerhed på kryds og på tværs
I Europa er der en række forsvarsprojekter og initiativer, som går på kryds og på tværs af de deltagende landes medlemskab af NATO og EU.
OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, er ikke en forsvars- men en sikkerhedsorganisation med 57 medlemslande i Europa, Centralasien og Nordamerika. OSCE blev dannet under Den Kolde Krig, men fik sit nuværende navn og form som politisk forum i 1990’erne.
Eurocorps (Europakorpset) er oprindeligt en fransk-tysk brigade fra 1987 med hovedkvarter i Strasbourg. Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Spanien og siden 2022 Polen er medlemmer. Eurocorps er ikke formelt underlagt EU eller NATO, men har medvirket i EU-operationer i Mali og den Centralafrikanske Republik.
EUROMARFOR er en europæisk maritim styrke, der blev oprettet i 1995 og har Frankrig, Italien, Portugal og Spanien som medlemmer.
EAG, European Air Group, er en luftforsvarsorganisation, dannet i 1998 af Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene og Storbritannien.
NORDEFCO, Nordic Defence Cooperation, er et nordisk forsvarssamarbejde bygget på en aftale fra 2009, som ledes af de fem landes forsvarsministre. NORDEFCO er i disse år i en stor udvikling og arbejder blandt andet på muligheder for at kunne flyve over hinandens territorium og om fælles indkøb.
JEF, Joint Expeditionary Force, er en fælles ekspeditionsstyrke under britisk ledelse oprettet i 2012 med de fem nordiske og tre baltiske lande som deltagere. JEF skal kunne agere sammen med allierede, men også på egen hånd.
EII eller EI2, European Intervention Initiative, er et franskledet initiativ fra 2018 med deltagere fra ti andre EU-lande, blandt andre Danmark, plus Storbritannien og Norge. Formålet er at skabe en fælles strategisk kultur, og deltagernes militære styrker skal kunne bruges af NATO, EU, FN og andre koalitioner.
Mange EU-lande har derudover bilaterale aftaler om forsvarssamarbejde både med lande i og uden for EU.
Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.
