Cyberangreb er et nyere våben i krig og konflikter. Det kan være hackerangreb, der skaber midlertidige it-nedbrud eller ændrer indhold på hjemmesider. Det kan være tyveri af forsknings-, stats- og forretningshemmeligheder eller kryptering af data fulgt op af krav om løsesum.

Det kan også være angreb på it-systemer, der styrer energisystemer og infrastruktur. Det kan betyde, at forsyning med vand, gas og varme stoppes eller overbelastes med risiko for lækager og eksplosioner. Konsekvenserne kan være meget alvorlige. Ikke mindst hvis målet er et atomkraftværk.

Et stigende problem

Cybertrusler er et stigende problem og spiller derfor en stadig større rolle i EU-landenes samarbejde og budget. Danmark deltager fuldt ud i EU’s civile samarbejde på cyberområdet. Det omfatter blandt andet et agentur for Cybersikkerhed, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau i unionen, og en såkaldt Cybergruppe med ansvar for at koordinere det politiske arbejde.

Beredskabet mod cyberangreb udgør en fast post på EU’s budget. Det drejer sig blandt andet om et EU-cybercenter og en såkaldt “cyberdiplomatisk værktøjskasse”, som skal forebygge og reagere på digitale angreb rettet mod EU.

I december 2020 fremlagde EU-Kommissionen og EU’s Udenrigstjeneste en ny strategi for cybersikkerhed. Den skal blandt andet styrke EU-landenes modstandsdygtighed over for cybertrusler med et Industri-, Teknologi- og Forsknings-kompetencecenter for Cybersikkerhed

Her er Danmark ikke med

Danmark deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i den del af cybersamarbejdet, der hører under PESCO, som er kernen i EU’s forsvarssamarbejde. Ti af de 60 PESCO-projekter involverer cyberområdet. De handler blandt andet om udvikling af sikker kommunikation mellem EU-styrker i fælles operationer, en platform til deling af information om cyberangreb og et udrykningshold med cybereksperter.

Cybersamarbejde uden for EU

En stor del af det internationale cybersamarbejde foregår uden for EU – ikke mindst i NATO. I løbet af 00’erne oplevede Estland en række omfattende cyberangreb fra Rusland, hvorefter NATO placerede sit cyberforsvarscenter i den estiske hovedstad Tallinn.

Det indbefatter de fleste NATO-medlemmer, men også lande uden for NATO som Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Irland og senest Ukraine. Landene deltager blandt andet i årlige cybertræningsøvelser med cirka 1.000 deltagere, som forbereder sig på at håndtere forskellige scenarier for cyberangreb.

Udover i NATO og EU deltager Danmark blandt andet i cybersamarbejder i Europarådet, FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

BOKS 1: Definition af cybertrussel
Center for Cybersikkerhed definerer cybertrusler som: ”trusler fra cyberangreb, hvor en aktør forsøger at forstyrre eller få uautoriseret adgang til data, systemer, digitale netværk eller digitale tjenester.”

BOKS 2: Danmarks Cyberberedskab
I 2012 fik Danmark et Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Centeret er overordnet ansvarligt for cybersikkerhed og -koordination i Danmark. Det udgiver blandt andet rapporter og trusselsvurderinger.
Til trods for krigen i Ukraine og den tiltagende konflikt med Rusland har centeret indtil videre fastholdt hidtidige trusselsniveauer. Invasionen har ikke i væsentlig grad ændret truslen på forskellige cyberområder, lyder konklusionen i en rapport fra marts 2022. Det understreges dog, at trusselsniveauerne hurtigt kan ændre sig.
I 2021 indgik et folketingsflertal en politisk aftale om at afsætte 500 millioner kroner til at styrke Danmarks cyberforsvar. Formålet er blandt andet at forbedre evnen til at opdage, advare om og beskytte mod cyberangreb. En særlig cyberværnepligt, som tidligere havde kørt som forsøgsordning, blev derudover gjort permanent.

BOKS 3: EU-forsvar mod desinformation
Der har været flere russiske forsøg på at manipulere med valg eller sprede desinformation i EU, ofte med russiske mindretal i Østeuropa som målgruppe. EU oprettede derfor i 2015 arbejdsgruppen East StratCom Task Force, der blandt andet skal afsløre pro-russisk desinformation, der spredes via sociale medier. Senest har der været forsøg på at underminere sundhedsmyndighedernes anbefalinger i covid-pandemien.
I februar 2022 annoncerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at man ville lukke for adgangen til de engelsksprogede medier Russia Today og Sputnik. Begrundelsen var, at de formidler statspropaganda for den russiske regering. Beslutningen er i Danmark blevet kritiseret for at skade demokrati og ytringsfrihed af blandt andre Brancheorganisationen Danske Medier og Tænketanken Justitsia. Den danske regering har dog afvist, at forbuddet har noget at gøre med ytringsfrihed.

---

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.