Den 1. juni skal danskerne tage stilling til, om det 29 år gamle forsvarsforbehold skal afskaffes. Putins invasion af Ukraine har skabt en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Europa og et nyt fokus på EU’s forsvarssamarbejde.

Læs hele artiklen her En ny virkelighed i Europa

Det danske forbehold over for EU’s samarbejde på forsvarsområdet er skrevet ind i Lissabontraktaten. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke bidrager til EU’s militære operationer. Men Danmark kan godt være med i civile missioner.

Læs hele artiklen her Sådan fungerer forsvarsforbeholdet

EU’s forsvarssamarbejde finansieres på to måder. Dels af det almindelige EU-budget. Dels af en fond ved siden af budgettet.

Læs hele artiklen her Hvor kommer pengene fra?

EU består af mange forskellige samarbejdsområder. Kun Danmark har et forsvarsforbehold.

Læs hele artiklen her Alle er ikke med i alt

EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt. Det betyder, at et medlemsland kan nedlægge veto mod en beslutning. Et land kan dog også undlade at bruge vetoretten og overlade beslutningen til de øvrige lande.

Læs hele artiklen her Alle lande har vetoret 

Kimen til et europæisk forsvarssamarbejde blev lagt i 1947. Det har indtil 1990’erne været en lille og langsomt voksende plante i skyggen af NATO.

Læs hele artiklen her Forsvarspolitikken som kom ud af skyggen

Det forsvarspolitiske samarbejde i EU er ikke en færdig konstruktion. Hvordan det konkret kommer til at udvikle sig, står ikke klart inden folkeafstemningen den 1. juni.

Læs hele artiklen her EU som forsvarsunion ­– et projekt under opbygning

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et centralt værktøj, når EU prøver at opfylde traktatens mål om at bidrage til fred, stabilitet og konfliktløsning i verden. Men flere andre politikområder spiller ind.

Læs hele artiklen her EU’s rolle i verden

Både i NATO og EU forpligter landene sig til at hjælpe hinanden, hvis de bliver angrebet. Danmark kan være med begge steder uanset forsvarsforbeholdet.

Læs hele artiklen her Musketér-ed i NATO og solidaritet i EU

Selvom nogle lande ønsker det, er der ingen EU-beslutning om et fælles forsvar eller en egentlig EU-hær.

Læs hele artiklen her EU-hæren – mere politik end realitet

PESCO er kernen i EU’s forsvarssamarbejde. Danske ministre er med til møderne, men på grund af forsvarsforbeholdet er de ikke med til at tage beslutninger.

Læs hele artiklen her Danmark er ikke med i beslutninger om fælles forsvar

Cybertrusler er et stigende problem. Danmark deltager i samarbejder og beredskaber mod cyberangreb både i og uden for EU.

Læs hele artiklen her Cyberangreb – en anden måde at føre krig på

Danmark har ikke indflydelse på beslutninger om forskningsprojekter og udvikling af forsvarsteknologi i EU, men danske virksomheder og universiteter kan deltage og søge penge.

Læs hele artiklen her EU satser på forskning og industri på forsvarsområdet

Der er mange varianter af argumenterne for og imod at afskaffe forsvarsforbeholdet. Herunder har vi forsøgt at gruppere de vigtigste argumenter på ja-siden og nej-siden under en række temaer.

Læs hele artiklen her Ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet

To folkeafstemninger førte til fire forbehold.

Læs hele artiklen her Historien bag forsvarsforbeholdet

Det nationale kompromis fra 1993 slår fast, at EU-forbeholdene kun kan afskaffes ved folkeafstemning.

Læs hele artiklen her En vejledende folkeafstemning

Du kan stemme per brev frem til den 28. maj – og på valgdagen mellem klokken 8 og 20.

Læs hele artiklen her Sådan kan du stemme