Udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU har fra begyndelsen været et mellemstatsligt samarbejde. Det betyder, at beslutninger kræver enstemmighed, og medlemslandene kan derfor nedlægge veto og dermed bremse en beslutning. EU-Kommissionen har tidligere foreslået at afskaffe vetoretten på visse områder. For eksempel i spørgsmål om menneskerettigheder, indførelse af sanktioner og missioner som reaktion på kriser i udlandet.

Kræver ændring af traktaten

Kommissionen så gerne, at flere beslutninger kunne træffes med flertalsafgørelser, så processen bliver mere effektiv. På forsvarsområdet er det ifølge EU-traktaten ikke muligt, men vil kræve en traktatændring. I Danmark vil det indebære en ny folkeafstemning.

Kun brugt en enkelt gang

Ifølge ”Det strategiske kompas”, som indeholder en ambitiøs handlingsplan for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, skal EU hurtigere og mere effektivt kunne træffe beslutninger på det militære område. Det skal blandt andet ske ved at enkelte lande oftere afstår fra at nedlægge veto mod tiltag, som de øvrige lande er enige om.

Muligheden har formelt eksisteret siden 1999. Det kaldes stemmeafståelse eller konstruktiv afståelse af veto. Landet forklarer sin modstand i en erklæring, men accepterer beslutningen uden at forpligte sig til at følge den og forhindrer ikke de øvrige lande i at gå videre. På den måde kan en gruppe af medlemslande planlægge og gennemføre missioner.

Konstruktiv stemmeafståelse er hidtil kun blevet anvendt en enkelt gang på udenrigsområdet. Det skete i 2008, da EU oprettede en fælles sikkerheds- og forsvarspolitisk mission i Kosovo. Her afstod Cypern fra at nedlægge veto, men valgte at holde sig uden for missionen, som derfor alligevel kunne gennemføres med EU-stjerner på uniformerne.

Kan Danmark komme under pres?

Det er uvist, hvad det vil betyde for forsvarsområdet, hvis Kommissionen lykkes med at øge brugen af konstruktiv stemmeafståelse. Ikke mindst hvordan det skal ske i praksis. Spørgsmålet er, om Danmark kan blive presset af øvrige medlemslande til at acceptere EU-missioner på forsvarsområdet.

I dag er Danmark ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet. Uden forsvarsforbeholdet kan Danmark få medbestemmelse på retningen for forsvarssamarbejdet og nedlægge veto mod beslutninger, som vi ikke ønsker, at EU skal lægge navn og stjerner til.

Læs mere om Det strategiske kompas.

BOKS 1: Overstatsligt samarbejde
Når de enkelte EU-lande ikke har vetoret, kalder man samarbejdet overstatsligt. Landene afgiver suverænitet til EU, som kan træffe beslutninger på vegne af alle medlemmer og kræve, at de overholder de fælles regler. Det overstatslige samarbejde i EU har i mange år spillet en stor rolle for det indre marked, landbrug og fiskeri. Da Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, blev størstedelen af EU-samarbejdet overstatsligt.

BOKS 2: Mellemstatsligt samarbejde
Det mellemstatslige samarbejde i EU betyder, at alle EU-regler skal godkendes i alle de nationale parlamenter, før de kan træde i kraft. Et land kan dermed nedlægge veto og forhindre fælles beslutninger. For eksempel nedlagde Grækenland veto mod optagelse af den nordlige nabo Makedonien, indtil landet i 2019 ændrede navn til Nordmakedonien. Siden har Bulgarien dog valgt at nedlægge veto mod landets optagelsesforhandlinger.

Da EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, kræver alle beslutninger her, at alle medlemslandene er enige.

---

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.