EU’s traktater gælder som udgangspunkt for alle de 27 medlemslande. Danmark tog med Edinburgh-aftalen fra 1993 fire forbehold over for EU-samarbejdet. Forsvarsforbeholdet er det ene. Det tre andre handler om Euroen, retsligt samarbejde og unionsborgerskab.

Euroforbeholdet holder Danmark ude af tredje fase af eurosamarbejdet, som indførte euroen som betalingsmiddel. Forbeholdet var til folkeafstemning i 2000, hvor 53,2 procent af danskerne stemte nej og 46,8 procent stemte ja til at afskaffe det.

Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i den overnationale del af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det er for eksempel flygtningepolitik og politisamarbejde. Forbeholdet var til folkeafstemning i 2015, hvor 53,1 procent af vælgerne stemte nej og 46,9 procent stemte ja til at afskaffe det.

Forbeholdet for unionsborgerskabet blev irrelevant, da alle EU-lande blev enige om, at unionsborgerskabet ikke erstatter det nationale medborgerskab.

EU-forbehold i andre lande

Der er ikke andre lande, der har forbehold over for EU-samarbejdet på helt samme måde som Danmark. Irland har dog en såkaldt opt-in-ordning, der giver landet mulighed for at vælge at deltage eller undlade at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde fra sag til sag. Irland har desuden et forbehold, der ligner det danske retsforbehold, og Irland står uden for Schengensamarbejdet om de åbne indre grænser. Polen har et forbehold over for, hvordan EU’s charteret for grundlæggende rettigheder kan håndhæves over for Polen og polske borgere.

EU består af mange samarbejdsområder. En del af dem er det valgfrit at deltage i. Andre kræver, at EU-landene opfylder særlige betingelser, før de kan optages. Derfor er der en række lande, der ikke deltager i for eksempel eurosamarbejdet og Schengensamarbejdet, ligesom Malta har valgt at stå uden for PESCO-samarbejdet. Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet også uden for PESCO-samarbejdet.

Denne avis udgives af det partipolitisk neutrale DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbundet – i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.